23948sdkhjf

Designmarked åbner pop up-shop på hotel

Designmarkedet FindersKeepers lancerer i samarbejde med designhotellet Avenue Hotel på Frederiksberg en pop up-shop på hotellet.
I den nye pop up-shop kan man finde produkter fra 25 upcoming danske designere og kunstnere. Det skriver FindersKeepers i en pressemeddelelse.

Den lille midlertidige butik er at finde på hotellet fra 23. juni til 5. juli.

I pop up-shoppen sælges der blandt andet illustrationer, smykker og keramik. Blandt designerne er blandt andet I Love My Type, Handcraftedcph, Morten Løfberg, Nobel Design, Fragment Jewellery og Piece of Denmark.

Designerne og kunstnerne i pop-up shoppen er særligt udvalgte blandt flere hundrede dygtige upcoming designere og kunstnere.

Hvorfor en shop på hotellet?
- Turister kommer sjældent for at opleve byen som turist, men ønsker at se, opleve og leve som en ægte københavner, hvilket Avenue Hotel kan skabe rammerne for. Som boutiquehotel er der netop mulighed for at sætte fokus på og styrke kendskabet til nyskabende danske talenter gennem hotellets egen butik, som dagligt besøges af udenlandske gæster, oplyser hotellet ifølge standby.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109